Intel har netop lanceret deres nye 3.2 Ghz. CPU, som er den femte i rækken med 800 Mhz. FSB (Front Side Bus). Lanceringen kommer ganske belejligt (for Intel) efter AMD for ganske kort tid siden introducerede deres Athlon 3200+. Er man interesseret i at vide, hvad de to processorer kan i forhold til hinanden, så byder bl.a. Tom’s Hardware og Hardware Extreme på en “head-to-head test”. Vil man læse anmeldelser af førstnævnte, så kan man finde flere kloge ord på bl.a. Hot Hardware, X-Bit Labs og ikke mindst Anandtech.