Det finurlige og fantastisk flotte Summer of Arcade spil er nu blevet bedømt af ESRB i forhold til en PC lancering. Udviklerne har dog ikke meldt noget officielt ud, men med bedømmelsen og et nyligt tweet på Twitter (sjovt nok, hvor skulle man ellers tweete?), virker PC-udgaven meget sandsynlig. Insanely Twisted Shadow Planet virker under alle omstændigheder som en oplagt indie-titel på Steam, sammen med Bastion og From Dust, to andre Summer of Arcade-titler, der allerede har en PC version. Tak til Shack News for at spotte ratingen og twitterbeskeden.

























