NetherRealm og Warner Bros. kunne allerede i sidste uge give en forsmag på Black Canary i Injustice 2. De går dog hele vejen i dag og har produceret en ny trailer, hvor du kan se alle spillets kvindelige superhelte for fuld udblæsning. Med navnet “Here Come the Girls” er der ikke så meget at tage fejl af.

Udover Black Canary, bliver Cheetah og Catwoman afsløret i denne gang. Du kan også se Poison Ivy i gameplay-sekvenser for første gang.

Injustice 2 er klar til PS4 og Xbox One den 19. maj.