Nærlæser man den seneste investor-release-kalender fra Activision, vil man bemærke, at den ventede Xbox-version af DOOM 3, tilsyneladende ikke når frem i tide til julehandlen. Derimod skal man nok vente til marts måned 2005, før “det onde” også lander på Xbox’en. Af samme kalender vil man erfare at den planlagte udvidelse til DOOM 3 – DOOM 3: Resurection of Evil – sandsynligvis også er på banen i løbet af marts måned næste år.