Ifølge Sonys CEO Kenichiro Yoshida kommer der ingen cross-play til Fortnite på PlayStation 4, da de selv mener, at PlayStaiton 4 er det bedste sted at spille Fortnite, og det vil de ikke forringe med cross-play.

I en både tosset og selvmodsigende udtalelse har Sonys øverste chef placeret røvballerne i klaskehøjde over deres modvilje imod cross-play i det umådelige populære Fortnite. Til  IFA Technology Show fortæller Yoshida ifølge The Independent, at Fortnite spilles bedst på PlayStation 4.

On cross-platform, our way of thinking is always that PlayStation is the best place to play. Fortnite, I believe, partnered with PlayStation 4 is the best experience for users, that’s our belief. Yoshida til The Independent.

Både Xbox One og Switch har åbnet sluserne for cross-play, og har ikke været sene til at drille Sony med deres nyfundne venskab.

Manglende cross-play er dog én ting. En ganske anden er, at Sony sætter lås og slå på din Epic-konto (som skal bruges til at spille Fortnite), hvis du bare én gang bruger den til at spille med på din PlayStation.

Derfor ville jeg nu sige, at  manglende cross-play og spærring af de Epic-konto gør PlayStation 4 til den absolut værste platform til Fortnite. Men sådan er vi jo så forskellige. Og da Sony lige nu fører ganske stort i “platformskrigen”, kan de jo tilsyneladende bare gøre, som de nu har lyst til.

4 KOMMENTARER

  1. Jeg håber så inderligt, at det der rammer dem i røven 10 foldigt. Hold nu kæft hvor er de dog nogle arrogante idioter. Man skulle næste tro det var Apple.

  2. Er artikel ikke lidt forkert, med “ingen cross-play på PS4” ?.

    Vi har da haft cross play imellem Playstation og PC et pæn stykke tid nu.
    Der er bare ikke cross play mellem Playstation og Xbox/Nintendo

  3. Undrer mig lidt over det med kontoen bliver låst, kan det virkelig være rigtigt at de må gøre det? Umiddelbart lyder det da som om at de fratager dig ejerskab af din egen konto, hvis jeg forstår det rigtigt så lyder det jo nærmest kriminelt og ulovligt på nogle punkter