Alle, der har planer om at investere i næste spilgenerations konsol fra Microsoft eller Sony, kan sende en varm tanke til Kotaku. Selv om Sonys næste maskine endnu ikke er blevet afsløret officielt, har de fået opsnappet visse detaljer om konsollen. Først og fremmest er navnet “Orbis” tilknyttet maskinen (det er dog ikke angivet specifikt som dens officielle navn). De har gravet i latinordbogen, hvor Orbis betyder “cirkel/ring”, hvilket samtidigt giver et fingerpeg om Sonys planer for muligt samarbejde med deres håndholdte PS Vita. AMD bliver firmaet, der leverer noget af den vigtige indmad. Der bliver tale om en 64-bit CPU, der skal lege sammen med en Southern Islands-grafikenhed. Oversat til kortnumre lander vi blandt AMDs Radeon 7700, 7800 og 7900-kort, hvorfor konsollen her nok skal kunne tygge sig gennem flot grafik. Det siges da også, at den kan vise grafik helt op i en 4096×2160-opløsning, hvilket lyder imponerende. Her kan vi lige runde rygterne om Xbox 720’s grafikprocessor, der enten siger Radeon 6000-serien eller Radeon 7000-serien (AMD får dog travlt i næste spilgeneration, uanset hvad). Læs med om maskinens bevidste begrænsninger.
Spiludvikling for få udvalgte udviklere skulle efter sigende være igang, da de har fået udviklingsværktøjer tilsendt siden begyndelsen af året. Og jo hurtigere de kommer igang, jo bedre. Konsollen vil nemlig kun kunne afvikle spil udviklet til den – alt bagudkompatibilitet forsvinder. Ligeledes forsvinder den nemme brug af brugte spil. Køber du nye spil på Blu-ray-skiver, låses de nemlig til en enkelt PSN-konto, mens spil hentet fra PSN knyttes til din konto som vanligt. Og slutteligt tilslutter Sony sig altid-online-strategien, hvilket betyder, at du skal være konstant online på din PSN-konto, når du spiller. Desuden får brugtspilkunder kun adgang til en prøve-version, indtil de har betalt et gebyr for at låse hele spillet op. Næste spilgeneration som helhed ser med andre ord udtil at være afhængig af internettet uden pause, mens spilfirmaernes kamp mod brugte spil ryger op i næste gear.


























I er da godt nok på pletten i dag, kl. 05:32. :D.
Synes navnet er meget fedt, da det har en symbolsk betydning sammen med Vita.
Men det sucks, hvis det passer, at den ikke er bagudkompatibel med PS3 og det med brugte spil er også lidt fesent.
De kommer til at tabe den kamp, hvis der kommer en konsol uden krav.
Anyways tak for info
#2: En konsol uden krav?
“…skal kunne tygge sig gennem flot grafik. Det siges da også, at den kan vise grafik helt op i en 4096×2160-opløsning…”
Ja ja, whatever, Sony.