Sucker Punch sigter højt med action-titlen Ghost of Tsushima, som netop fik fremvist gameplay ved Sonys E3-konference. Det var dog ikke kun kampsystemet der imponerede.
Spillets hovedperson, Jin Sakai, er en mægtig samurai-kriger, hvilket hans bevægelsesmønster også tydeligt viser. I kamp skal man være hurtig på fingrene, for at undvige og parrere modstandernes hug og sving.
Spillets visuelle stil rammer en flot middelvej mellem dyster og farverig, og de røde blade der vifter omkring benene på Jin, står i skarp kontrast til det krigshærgede land han befinder sig i. Særligt vindeffekterne i træerne og på de åbne græsmarker, formåede virkelig at fange opmærksomheden, i samhørighed med lyseffekterne fra solen der prøvede at bryde den overskyede himmel.
Traileren introducerer også en anden figur, Masako. Hun er en af Jins allierede, i kampen mod den invaderende mongolske horde. Missionen i traileren er en del af en sidemission som netop omhandler Masako, og er altså ikke et reelt led i hovedhistorien.
Der var desværre ingen udgivelsesdato for Ghost of Tsushima, så vi må blot vente tålmodigt på, at Sucker Punch melder noget ud ved en anden lejlighed. For mere info kan du klikke ind på PlayStation Blog, hvor spillets producer, Brian Fleming, sætter lidt ekstra ord på.





























F*ck det ser fedt ud! Fedt combat system og den grafiske stil er over the top. Især den sidste duel er vanvittigt lavet med alle bladene.
Endnu et spil man skal købe…
Fy for satan, PlayStation ruller med de gode tilter lige nu. Det her og så The Last of Us 2… Namme nam.
Og Death Stranding. Playstation lammebanker MS i titler, man bare skal eje
Nok ser jeg frem til The Last of Us 2… men det her er bare….. gaaah *savle*.
Ser mere frem til det her end noget Rockstar eller Bethesda spil, det eneste spil som nærmer sig er Cyberpunk 2077. Men der er jeg sgu nød til at se noget gameplay, men så skal hypen nok også komme der.
Der kan fandme gives på tæven, fedt!
Hvis bare det kom til pc
Godt man valgte PS4 dengang… yumme
#8:
Godt man OGSÅ valgte PS4.
Ser lækkert ud må man sige! Interessant stil og univers, og kamp systemet ser heller ikke ud til at være helt dårligt.
Som mangeårig Xbox ejer og fan, så bøjer jeg mig alligevel i støvet for Sony – De har simpelt hen præsteret et fænomenalt lineup af exclusive titler med ps4 og denne her demo blæste mig helt væk. Gik mig virkelig til at overveje at blive PS4 ejer. Death Stranding har også enormt potentiale, hvis ellers gameplay bliver godt.
Ok, det så rimeligt lækkert ud. Glædelig overraskelse for mig.