Efter E3 2012-præsentationen frygtede vi, at Sam Fisher var blevet til en gung-ho dræbermaskine, der sprintede rundt og skød folk til højre og venstre. Men sådan er han ikke altid. Sam Fisher kan skam også være lydløs, og han kan udvise nåde. I den nyeste trailer fra Splinter Cell: Blacklist er tech-ninjaen tilbage i storform, hvor han nedlægger offer efter offer uden lyd, og uden at slå dem ihjel. Sådan kan vi lide ham. Splinter Cell: Blacklist er ude i foråret 2013 til Xbox 360, PC og Playstation 3. Du finder den fredelige trailer under nyheden. Det er Animation Director Kristjan Zadziuk, der præsenterer den ikke-dødelige tilgang til kamp.

2 KOMMENTARER