Så er det igen den tid på året, hvor Intel afholder IDF (Intel Developer Forum). AnandTech og Tom’s Hardware deltager som sædvaneligt, og rapporterer løbende. I dag er det bl.a. blevet afsløret, at Intel i næste kvartal udgiver en ny core til Xeon-processoren, som har fået tildelt kodenavnet “Nocona”. Nocona er i bund og grund en Prescott, hvor Intel ikke længere har aflåst deres x86-64 instruktionssæt, som iøvrigt er fuldt ud kompatibelt med AMD’s implementation. Selvom det i første omgang kun er Xeon, som får den nye core, kan det umuligt vare længe før vi ser 64-bit processorer overtage diverse desktops nu, når Intel er med på vognen.