Skulle du på mystisk vis været kommet igennem alle de gode spiludgivelser som er ankommet den seneste måned, og heller ikke have tid til at kaste dig over Rainbow Six Siege i dag, er id Software klar med endnu en runde af deres lukkede DOOM alphatest fra kl. 04.00 i nat dansk tid. Testen vil løbe til og med mandag morgen kl. 06.00 og denne gang være mere tilgængelig for folk udenfor USA. Der vil blive testet på alle tre platforme (PC, PS4, XO). De som har købt Wolfenstein: The New Order før den 26. maj 2014, er automatisk med i “seedningen” for at blive udvalgt til testen. Er du blandt de som har købt spillet til PC via Steam, skal holde øje med en officiel Steam-besked i din indbakke. Hverken Bethesda eller id Software har endnu ville bidrage med en udgivelsesdato for DOOM, men det bør ankomme i løbet af 2016.

5 KOMMENTARER

  1. Jeg fik allerede min alpha mail for over en uge siden.

    Glæder mig rigtigt meget til at prøve det. Det er det spil jeg ser mest frem til pt.

  2. Nåmn fedt, det viser sig så at jeg fik en mail til den forrige closed alpha som har ligget og hygget sig i min spam folder…

    Og jeg har ikke fået en til denne omgang. Yay!

    EDIT: Hmmm, der er en “Doom Closed Alpha” på min Steam liste. Gad vide om det virker. Den henter da noget.

  3. Har spillet to runder i morges

    Indtil videre minder det mest om et Halo spil.

    Man går utroligt langsomt og bryder mig ikke om loadouts. Synes man skulle starte med et standard våben og finde bedre våben på banen. Det er jo trods alt Doom.

    Men tror det er lavet så langsomt med vilje, for at konsol spillerne kan nå at ramme noget. Det bliver nok desværre ikke lavet om.

    Kommer nok også primært til at købe det for sp oplevelsen. Man kan håbe der kommer mods, som gør spillet hurtigere.