Kenji Kaido var med til at producere både Ico og Shadow of the Colossus med Team Ico hos Sony. Det forlyder nu via Kenjis egen Twitter-kanal (som du sikkert ikke kan læse), at han har forladt Sony. Lige nu nyder han blot sin sommerferie og fortæller, at han endnu ikke er klar over, hvad han skal fortsætte med at lave efter sommeren. Vi ved faktisk ikke, hvordan han var involveret i Team Ico’s The Last Guardian, et spil som vi i den grad savner at høre noget nyt om. Så hvordan hans afgang påvirker det sagnomspundne spil, kan vi kun gisne om. Kenji Kaido er den anden prominente figur, der forlader Sony og Team Ico indenfor et år. Sidste år forlod Fumito Euda også Sony, men han blev dog som konsulent ved udviklingen af The Last Guardian. Held og lykke til Kenji Kaido fremover. Tak til VG24/7


























Det ligner mere og mere et kulsejlet projekt, grundet utroligt dårlig projektstyring, som vi har også set fra nogle af de andre japanske studier for nyligt (jeg kigger på jer polyphony (GT5) og kojami (MGS – Rising)).