THQ har netop sluppet taget i deres Humble THQ Bundle, der desværre ikke kunne holde dem oven vande. Humble Bundle hviler dog ikke efter at have hevet over $5 millioner ind sammen med THQ. For nu har de lanceret Humble Bundle 7, og har du penge til at betale mere end gennemsnittet, er det en utrolig lækker pakke. Snapshot, The Binding of Isaac med The Wrath of Lamb DLC, Closure, Shank 2 og Indie Game: The Movie, en film og skabelsen af indiehittet Fez. Betaler du i skrivende stund mere end $6.39 får du The Legend of Grimrock samt Dungeon Defenders med, hvor sidstnævnte kommer med al DLC, hvilket i sig selv er mere end $40 værd. Der skulle være noget for enhver smag, og en masse dejlige indiespil til juleferien. Besøg Humble Indie Bundle 7 eller tjek traileren ud under nyheden.

























