Humble Indie Bundle 9 blev i går aftes offentliggjort og ligger nu klar med masser af interessante titler. Du kan i vanlig stil selv sætte prisen, men der er dog et par godbidder som kræver du smider som minimum $4.57. Lægger du 30 kroner i puljen, får du udover Trine 2, Mark of the Ninja, Eets Munchies Beta og Brütal Legend også de to indie-hits, FTL: Faster than Light og Fez. Det skal også lige nævnes, at det er første gang at Fez er tilgængeligt på Mac.

























