Vi kunne i går fortælle, at de australske myndigheder havde besluttet at afvise at klassificere Dennaton Games’ Hotline Miami 2 og spillet derfor ikke kan komme i handlen i Australien. En bekymret australsk fan, skrev efterfølgende til spillet udvikler, svenske Jonatan Söderström i et forsøg på at kunne købe spillet direkte eller hente en piratudgave af spillet og derefter donere et beløb direkte til udviklerne. Söderströms svar til gameren, er ganske direkte og bramfi. Han opfordrer ham direkte til bare at hente piratudgaven og så ellers bare nyde spillet. Deres dialog er blevet foreviget via en Reddit-bruger og efterfølgende også blevet bekræftet af via Twitter. Australierne har i snart et par år debatteret en lidt mere afslappet spilpolitik. Måske den debat skulle genoptages meget snart.

19 KOMMENTARER

  1. Det er fint nok. Jeg synes dog stadig at det er et forkert signal at sende, da resten af verden så måske sidder og tænker “Nåmn, så må jeg vel også”.

  2. #2: Jeg har tiltro nok til intelligente mennesker til, at de ikke vil gøre den slags. Folk, der tænker sådan, ville piratkopiere det ligemeget hvad.

  3. #3 uanset er det nok som modbevis i “retten”. Han godkender at hente hans spil ulovligt og nyde spillet.
    Han skulle have formuleret det som et enkeltstående tilfælde for han kan jo regne ud hvad der sker nu

  4. Rimelig cool svar…

    deres finance officer på twitter er også rimelig kølig.

    fuck en flok awesome udviklere!

  5. #10 Egentlig ikke.:) Folk downloader det, hvis det er det, de vil. Dem, der vil købe det, som samtidig er fornuftige mennesker, kan godt forstå, hvorfor han siger, som han gør, og vil derfor stadig betale for det. Det er jo en fin gestus, der skyldes noget bøvl i Australien.:)

  6. #3, Der er vel nogen der ligger på vippen. Om det så betyder noget i den større helhed, det er svært at vide.

    Hvis Blizzard/Bioware eller et andet større udviklerhus kom med samme udmelding, ville vi så stadig have samme afslappede holdning til en sådan udtalelse?

  7. #13 Måske ligger nogen på vippen, men det her giver også en god mængde positiv omtale. Det hiver sikkert også nogle flere kunder til.:)

    Hvorfor skulle det være anderledes, hvis udmeldingen kom fra Blizzard eller Bioware?

  8. Jeg gad godt vide, hvilken aldersgruppe majoriteten af piraterne ligger i. Jeg har lidt en forestilling om, at en stor del af dem befinder sig i alderen under 18, og at den primære årsag til pirateriet er, at de ikke har råd til spillet ellers. Men selvfølgelig er der også dem der gør det, fordi de kan.

  9. #14, Det kan også være det ikke er det. Jeg ved det ikke. Jeg tror min tanke gik på noget i retning af hvor mange penge der er ude og svømme for et givent produkt, og hvad en stor udgiver ville sige hvis et større udviklerhus pludselig stod frem og opfordrede en stor region til at piratkopiere deres millioninvestering.

    Men på den anden side er intet spildt, med mindre det smitter af på andre regioner.

    So many unknowns…

    #15, Det tror jeg du har ret i. Jeg har personligt ikke piratkopieret et spil siden jeg fik fast job. Men en anden stor faktor er at Steam nu gør det nemt at købe spil. Før gik det (for mig) også på at man skulle have det sendt med posten kontra at man kunne hente piratversionen og spille det om en time. Steam tilbyder den convenience, så smider jeg gladeligt pengene.

  10. #17
    Det er mere et spørgsmål om, at sælger er flink over for andre regioner.

    På et tidspunkt begynder så mange at købe keys gennem keyshops, at udgiverne lukker for handlet i de respektive lande. Eller skruer prisen op på samme niveau som i resten af verden.

    Så ved at købe billige keys er man med til at udhule et system, som gør gamere i fattigere dele af verden i stand til at spille spil. Men det er selvfølgelig ligemeget, så længe man har sparret 100 kroner på det nye Call of Duty…. Så meget for fællesskab og community.