Horizon Zero Dawn udkommer nu den 1. marts 2017

Så må foråret gerne komme

5

Vi havde oprindeligt håbet på at have det PlayStation 4-eksklusive Horizon Zero Dawn mellem hænderne sidste efterår. Spillet fik desværre en enkelt forsinkelse, men nu kan vi altså se frem til den 1. marts 2017, hvor spillet i dag er annonceret til at udkomme.

Så sent som i november, kunne vi ellers fortælle, at Horizon Zero Dawn var på banen den 28. februar. Den 1. marts er dog nu den korrekte fælles-europæiske dato.

Datoen toner frem i slutningen af den undslupne Cinemtaic Trailer. Heri stifter vi også bekendtskab med menneskelige fjender, som altså er i en lidt anden liga, end de enorme robot-dinosaurer som vi allerede har set.

Selv om spillet allerede tegner til at blive en grafisk lækkerbisken, så kan ejere af en PS4 Pro se frem til ekstra kræs. Her på Daily Rush glæder vi os i hvert fald nu ekstra meget til foråret.

5 KOMMENTARER

  1. Det ser mega nice ud, skal helt klart ha det på release

    Er bare bange for at PS4’eren kommer til at lide af framerate drops osv i forehold til PS4 Pro.

    Lidt ligesom det der skete med The Last Guardian

  2. Har for nyligt erhvervet mig er LG E6 så denne titel ser jeg virkeligt frem til. Uncharted i HDR er en fantastisk oplevelse. Horizon ser ud til at udnytte det endnu bedre.

  3. Er det bare mig eller er der pop-ins omkring 0:36 i traileren ?

    Sjovt at nogle træer ser rigtig flotte ud, mens andre ligner papir træer. Kan selvfølgelig være hardware begrænsninger, der har gjort det nødvendigt at skrue lidt ned for landskabs detaljer.

    Spillet ser dog generelt virkelig flot ud og jeg kan ærgre mig over, at jeg ikke har en PS4