Vi gik egentlig og troede, at “det nye” Homefront så småt var lagt i graven eller i bedste fald var i store problemer, da Cryteks britiske afdeling var kommet i seriøse problemer. Derfor var det noget af en kærkommen overraskelse, da Microsoft kunne hive C.J. Kershner fra Crytek “spin-off’et” Dambuster Studios til en ganske fin fremvisning af Homefront: The Revolution. Vi så bare en intro-trailer, men også hvad der lignede en live-demo af spillets multiplayer-del. Xbox One-ejerne kommer til fadet først, da Microsoft kunne fortælle at denne open world “guerilla” style-shooter vil gøre sig klar med en multiplayer-betatest (inkl. co-op) på deres platform allerede i løbet af den kommende vinter. Vi har naturligvis traileren klar også.