Der er godt salg i firmajulegaverne her på Daily Rush. Sådan forholder det sig nok ikke ved Blizzard. I hvert fald ikke, hvis du har været der i 20 år og modtager en episk jubilæumsgave. Gaven er faktisk så ærefrygtindgydende, at den får Sonys femårs glascontroller og Blizzards egne fem og tiårs sværd og skjold til at blegne. Efter tyve års loyalitet bliver du æret med intet ringere end ærkeenglen Imperius’ fabelagtigt flotte hjelm, endda med custom tweaks af Blizzards Vice President of Art & Cinematic Development Nick Carpenter. Hvad får du i jule- eller jubilæumsgave ved dit firma?

BilledeBillede

19 KOMMENTARER

  1. Den kunne man da godt lige bruge, hvad tror i sådan en fætter kunne sælges for på det sorte marked? Går ikke ud fra dem der rent faktisk får den sælger den frivilligt..

  2. God stil!

    #4 Specielt design og en speciel, eksklusiv gave, firmaet er meget kendt(giver lidt mere value)og hvis materialet er alt andet end plast, vil jeg skyde på min. 50k+ danske mark og køberen er nok en fanboy.

  3. Blizzard giver også deres folk en ring.. tror nok det er ved 15 år, som, da jeg så et lille klip om det, kun var en lille håndfuld der havde på det tidspunkt

    men fed hjelm!

    min firmagave? ingen anelse.. tror sgu ikk der er nogen

    fik min søsters firmagave sidste år. det var en fin biopejls

  4. skat har jo sat stopper for de sjove gaver, svjh må værdien ikke overstige 500,- før de skal beskattes.

    vi fik lidt forskelligt at vælge imellem, et skagen vægur, en rejse trolley, en dame-rejsetaske, løbetøj mm. Jeg valgte rejse trolley’en da jeg manglede en lille kuffert til weekend ture.

  5. Arbejder i en mellemstor privat virksomhed… Og ledelsen tror ikke på julegaver

    Det gør nu ikke mig noget… Jeg vil dog mene at det sender et positivt signal fra ledelsens side at give sine medarbejdere noget, hvad end det så måtte være. Jeg hører i krogene at folk er lidt utilfredse over at det er sparet væk.

  6. Ingen gave, jeg er offentlig ansat.

    Til gengæld har jeg en måneds juleferie og får tilmed udbetalt en god pose penge for det resterende merarbejde.