Er du til 3D-baseret strategispil, så kan NovaLogics Highland Warriors være lige det du mangler (hvis du af en eller anden mystisk grund skulle blive træt af C&C: Generals m.fl.). Spillet har efterhånden været undervejs i to år og det er Data Becker, som er krediteret for spillet som udvikler. Demoen er netop også blevet frigivet og mangler du en grund til at hente den, så se med på de 13 billeder vi i dagens anledning er blevet forsynet med. Highland Warriors vil være i butikkerne den 21. marts.






































