Med halloween lige om hjørnet er sæsonen for horror-spil nærmest en selvfølge. Norske Funcom byder ind med Hide and Shriek, der defineres som et spil i scare ’em up-genren.

Hide and Shriek lader dig og en modstander spille som to børn, der forsøger at skræmme livet af hinanden. Spillerne er usynlige for hinanden, men små detaljer i omgivelserne, som skabe der åbnes og ting der vælter ned fra hylder, kan afsløre, hvor de hver især befinder sig.

Dertil skal der lægges fælder for modstanderen, i håb om at de vader direkte ind i et vaskeægte jump scare. Jo flere jump scares din modstander udsættes for, jo flere point får du, og med en tidsbegrænsning på 10 minutter per spil-session, skal der altså handles hurtigt.

Hide and Shriek udkommer på Steam den 25. oktober og koster i skrivende stund beskedne €4,79.

1 kommentar

  1. Det lyder måske meget spas, om end lidt de jumpscares ser lidt corny ud. Men hvorfor er der nogen som tror, at sådan noget opsat pis som i den video er en god ide. Det ser så fake og latterligt ud.