Geoff Keighleys næsten-one-man-show, også kaldet The Game Awards, vil i år blive afviklet den 3. december i Los Angeles. Det er måske en anelse tidligt, da ikke alle årets titler er nået frem frem da. De kunne dog allerede fredag offentliggøre de nominerede i de forskellige kategorier. Ikke overraskende har dugfriske Fallout 4 nået med og er også repræsenteret i kategorien Årets spil. Der er dog tilsyneladende ikke stor tiltro til Star Wars: Battlefront som er lige på trapperne. Årets største shooter-spil fra Electronic Arts er af gode grunde ikke blevet inkluderet. The Game Awards 2015 vil blive streamed live både på YouTube og Twitch og du kan følge med lige her på siden. Keighley & Co. (jeps, han er ikke helt alene om det) har dog allerede lovet et par afsløringer. Vi håber der er bare lidt mere saft i dem end det var tilfældet sidste år.


























Håber “The Witcher 3” gør rent bord I min verden kan jeg slet ikke forstå, hvis man synes der er kommet bedre spil i 2015.
Enig med #1, men jeg er også stor Witcher fanboy…
Fallout 4 er en konkurrent. Jeg har ikke spillet det, men er der nogen der har, der kan svare på om det burde være en konkurrent? Af hvad jeg har læst, er det mere af det samme (ikke altid skidt), og med en del bugs?
Det er altid spændende med den slags priser om det er de største og mest pengestærke udgivere der vinder, eller om der dukker overraskelser op.
#2: Nu har jeg spillet begge spil og “Fallout 4” er ganske sjovt – men ser det slet ikke i samme klasse som “The Witcher 3”.
Det er der alt for mange seriøse bugs til – og så det kampelendige dialogsystem og kluntede interface.
Det er dog pisse skægt på mange andre områder og det er da en konkurrent. Men jeg fatter det ikke, hvis det vinder
Jeg tror min personlige top-3 for 2015 kommer til at se således ud;
1. The Witcher 3 (og selvfølgelig “Hearts of Stone”)
2. Fallout 4
3. Just Cause 3
Årets store titler er uden tvivl
Grand Theft Auto: V
Witcher 3: Wild Hunt
Metal Gear Solid V Phantom Pain
Starcraft 2: Legacy of the Void
Efter at have spillet 45 timers Fallout 4, må jeg sige, at det er et fantastisk spil. Men det kan på ingen måde vippe The Witcher 3 af pinden for mig.
Og jeg troede faktisk også, at MGS V ville lande foran Geralts eventyr. Men lige nu er min top 3 således.
1. The Witcher 3
2. MGS V
3. Fallout 4
Jeg er dog sikker på, at Just Cause 3 snupper 3. eller 2. pladsen om fjorten dage
Nogen der ved hvilken tid det bliver sendt, her i DK? Jeg er en hat til at omregne USA tider til DK.
Alle de kategorier, hvori Ori and the Blind Forest er nomineret, skal det vinde. Er du gal et godt spil!
Kunne godt unde Ori and the blind forrest en pris. Og nok Rocket League som årets multiplayer. Ellers også helt klar Witcher 3 som GOTY. Har ikke været så sikker på et personligt game of the year siden Red Dead Redemption.
Fallout 4 kan på ingen måde vinde GotY. Spillets bugs, dialog, interface, companion AI og grafik er alto for alvorlige mangler til, at det kan anses for at være årets bedste.
Det har intet imod Witcher 3 (og IMO heller ikke MGS V).
Og nu plejer det jo at være et show, hvor priserne går til så mange forskellige udgivere som muligt, så jeg sidder klar med lidt vantro, hvis Arkham Knight vinder noget som helst.