Informationen om det PS4 og PC-eksklusive Hellblade har endnu været sparsom, men det betyder ikke at der ikke sigtes efter en spilværdig udgivelse. Dominic Matthews fra Ninja Theory har snakket med VG24/7 om nogle af de ambitioner udvikleren har for spillet, og lægger her særlig vægt på de mentale udfordringer som spillets hovedperson døjer med. Historien omhandler altså spillets figurs rejse til helvede, hvor dette helvede skal forstås som hendes egen ustabile sindstilstand. I samme interview nævner Matthews desuden at de har søgt at holde budgettet for spillet lavt, i en sådan grad at de ”kun” skal sælge omkring 300.000 eksemplarer for at få spillet tjent ind igen. Vi glæder os meget til at høre mere om denne spændende titel, og hvis du ikke har fundet den på egen hånd, kan du se den nyeste cinematic intro-trailer inde i nyheden.

4 KOMMENTARER

  1. “Matthews desuden at de har søgt at holde budgettet for spillet lavt, i en sådan grad at de ”kun” skal sælge omkring 300.000 eksemplarer”

    Et firma der ikke har fået storheds vanvid. Impossible!

    Ej det lyder faktisk til at blive et godt spil.