Selvom David Braben’s Elite Dangerous er halvandet år væk, holder den populære udvikler sig ikke tilbage, når det kommer til at vise spillet frem. Han har netop leveret den første udviklerdagbog fra spillet, og her skal vi se nærmere på multiplayer. I et asteroidefelt! Der er ikke cockpitview endnu, men fornemmelsen af at vride skibet rundt iblandt de store rumsten er nu alligevel ret vild at se på. Kickstarterprojektet banker stadigvæk derudaf, og med 38 dage igen er der samlet næsten £600.000 sammen ud af £1.250.000. Er du backer af dette yderst spændende spil, som muligvis rammer next gen konsollerne og pc’en til marts 2014?

1 kommentar