Husker i de hedengangne dage, hvor spillerne blot spillede spillene og ikke legede investorer via crowdfunding og Kickstarter? De dage er faktisk knap så hedengangne, og selvom mange spil springer på Kickstarter og lignende services, bliver langt de fleste spil stadigvæk lavet med pengestærke investorerne i ryggen. Det gør mechspillet Hawken også. Det fantastisk smukke spil bliver udviklet af et lille hold udviklere i Californien, Adhesive Games. Spillet bliver udgivet af Meteor Publishing, og de har netop ladet os fortælle, at de hat samlet $18 millioner sammen i den seneste investeringsrunde. Det bringer Hawken op på at have indsamlet $28.5 millioner alt i alt. De nye investorer er firmaer som Rustic Canyon Ventures og det kinesiske KongZhong. Investorerne holder sig altså ikke igen, når det kommer til Hawken. Og med god grund. Spillet har nemlig potentialet til at blive et vaskeægte hit, hvis blot gameplayet afspejler den smukke visuelle side. Vi har en lille Siege Mode-video til dig under nyheden, som fint viser vores pointe. Hawken er ude den 12.12.12

1 kommentar

  1. efter som der ikke er NDA på Closed Beta 1, kan jeg godt oplyse at det er et ganske fantastisk spil. Det er jo selvfølgelig en beta, så det er ikke fejlfrit endnu, men gameplay er virkeligt sjovt.