Blizzard gør plads til Diablo-afsløringer, et spændende Harry Potter spil blev afsløret, og så er Rocksteady måske på vej med endnu et Arkham-eventyr. Den seneste uge har budt på mange store overraskelser.

Oplev Harry Potter-universet i 1800-tallet

Ud af det blå dukkede der pludselig en video op, der meget tydelig viste Harry Potter-agig magisk action. Videoen var filmet med en mobil fra en præsentation af et endnu unavngivent spil. Videoen er for længst taget ned, men de fleste store sites fangede den, og Deadmeat fra Daily Rush var også hurtig på aftrækkeren. Den kan dog stadigvæk findes online.

Der er tilsyneladende tale om et rollespil i Harry Potters univers, der dog finder sted tilbage i 1800-tallet, lang tid inden Harry Potter blev født. Kvaliteten af spillet virkede – på trods af dårlig videokvalitet – enormt høj og spillet kan meget vel blive meget interessant. BBC’s Lizo Mzimba synes at have flere interessante detaljer om spillet, der blev afsløres via twitter.

Et af de mulige navne bliver Harry Potter Magic Awakened eller Magic Forever. Det skulle efter sigende være Warner Bros., der gik i gang med copyright-nedtagelserne af videoerne. Det ledte til, at rygterne gik på, at spillet både kunne være fra Rocksteady eller Avalance Studios.

 Rocksteady rygtes at arbejde på Arkham Universe

Der er godt gang i rygtebørsen, hvad angår Warner Bros. ejede spillelicens. For lige nu løber der et rygte omkring Rocksteadys næste spil, der skulle være ENDNU et spil i Arkham-serien, nemlig Arkham Universe. Rygterne kommer fra playstationlifestyle, der skulle have fundet informationerne via Resetera og diverse subreddits.

Der skulle være tale om et nyt spil i den populære Batman-serie, der udkommer til den nuværende generation i den sidste del af 2019. Karaktererne skulle være Batman, Robin(Tim), Nightwing, Batgirl, Batwoman, Catwoman og Red Hood. Gotham City skulle være halvanden gange større end Gotham fra Arkham Knight, og batmobilen vender tilbage igen. Der skulle være reelt liv i byen nu, ikke bare fjender over det hele. Rygterne beretter om Time of Day og vejr-system, hvilket lyder meget interessant. Der skulle også være co-op, hvilket ville være noget helt nyskabende for serienn. Det er 100% ubekræftede rygter, men det lyder da ikke så ringe endda, selvom mange måske hellere så et helt nyt spil fra Rocksteady.

Store Diablo-nyheder imens præsident Mike Morhaime træder af

Om få uger går BlizzCon 2018 igang, og den 2. november har Blizzard smækket en yderst interessant ting på programmet, “Diablo: What’s Next”. Det kunne bestemt godt tyde på, at der sker et eller andet stort i Diablo-universet, der i den grad trænger til enten et Diablo 4 eller et super lækkert remake af Diablo II.

Mike Morhaime afgår som præsident for Blizzard
Mike Morhaime afgår som præsident for Blizzard

Nyheden kom næsten på samme tid, som vi fik nys om, at Blizzard medstifter og el presi, Mike Morhaime, træder af. Han forbliver dog strategisk rådgiver for Blizzard, så Morhaime er ikke helt ude af vagten. Hans rolle overtages delvist af Ray Gresko og Allen Adham, hvor sidstnævnte også er medstifter af firmaet.

 

8 KOMMENTARER

  1. Jeg ved ikke, om jeg orker mere Arkham efter samme formular… Jokeren er død, og de andre skurke har vi allerede sat i spjældet op til fire gange.

    Hvor svært er det at bygge fængsler? Jeg var flyttet fra Gotham for længst!

  2. #1 Jeg må sige, at jeg både håbede og forventede, at Rocksteady sprang på en anden serie. Rygterne kan dog også bare være usande. Vi får at se!

  3. #3 Det er jeg også, selvom jeg hellere ville have noget helt “friskt” fra dem. har nydt alle deres Arkham games!

    #4 Yup, bestemt super interessant! Jeg elsker Harry Potter universet, og har aldrig rigtig fattet, at de eneste interessante spil er LEGO og et enkelt af de helt gamle Harry Potter spil fra starten af 00’erne. Så det her kan blive rigtigt interessant!

    #5 Jeg vil være fan af begge. Eller bare Diablo 4 med stilen fra Diablo 2. Ja tak!

  4. Jeg ser hellere Diablo 4 end et remake af D2, de kan ikke forbedre oplevelsen med ny graffik og de ødelægger garanteret mere end de forbedrer. Lad klassikeren være klassikeren, folk spiller det alligevel.

  5. #7 Men de gjorde det jo rigtigt med SC1 remake. Høj opløsning og let at installere og køre på nyere OS, men stadig samme klassiske oplevelse.

    Noget der især piner D2 er den forfærdelig lave opløsning.