Bethesda droppede noget af en bombe, da de afslørede The Elder Scrolls Online tidligere på året. Et MMO i Elder Scrolls-universet. For otte år siden ville vi have klappet ivrigt i vores hænder. Men i 2012 skal der mere til. Meget mere. Med utallige MMO’er – og utallige MMO-fiaskoer – forholder vi os kritisk overfor genren. Især når første glimt ser utrolig tamt, uinspireret og helt igennem intetsigende ud. Bethesda har siden afsløringen holdt kortene tæt på kroppen. Nu har de så leveret en ni minutter lang video, hvor de viser spillet frem igen. Og det ser heldigvis noget mere spiseligt ud nu. Men vi er stadigvæk lidt bekymrede over selve gameplayet, da det virker generisk og alt for statisk. Vi kan ikke ryste fornemmelsen af os, at hele ideen er kommet fra en pr-afdeling. Har serien overhovedet brug for et MMO? Ville det måske ikke bare være bedre med en multiplayerudvidelse til Skyrim? Deltag i vores nye afstemning om emnet. Du kan se minidokumentaren herunder, og bagefter skal du ikke holde dig tilbage i kommentarerne. Rusherne har som altid været hurtige, og der diskuteres allerede ivrigt på forummet.

37 KOMMENTARER

  1. Det mener jeg ikke vi har. Kan ikke forstå trenden med at rigtig gode singleplayer spil skal enten gøres MP eller til MMO.

  2. MP jo.. MMO nej..

    Min store drøm er et spil på størrelse med et MMO. Men kun hvor historien drejer sig om 2-3-4 mennesker.

  3. Selvom jeg er stor TES fan, så synes jeg ikke vi har brug for et MMO.

    Som flere allerede nævner, så ville en MP mulighed være at fortrække.

    Nye MMO’s har det bare svært og de fleste dør ud før de er kommet ordenligt i gang.

    Men ser da frem til at prøve det….hvis prisen ellers er til at forholde sig til.

  4. Fedt det rent faktisk er et flot spil, hverken dummed down cartoonish eller eller tomme landskaber.
    Når det er sagt: Lyder som om det kommer til at spille som alle andre mmo’er, så det har vi ikke brug for.

  5. Måske med et ARPG-approach ville det virke, hvor man kan være samlet i en by og så gå ud i instances med max 4-8 personer og samle gear.

  6. Spillet har en styrke som alle de andre store MMO’er ikke havde: anti-hype.
    Alle tror det bliver suck-ass, så det kræver mindre for folk at blive positivt overrasket.

    Når det er sagt så virker spillet faktisk mere som et mega-MP spil end et decideret MMO. Ingen PvP i den normale verden og tilsyneladende ikke noget fast community, fordi hele spillet kører på én kæmpe server og du bliver sat sammen med nye folk hver gang. Det lyder ikke godt i forhold til et MMO, men hvis man er gladere for Diablo-systemet, hvor man frit kan vælge mellem single-player eller at spille med sine venner, er det måske ikke så tosset.

  7. det ser flot ud, men lad os nu se, hvis man dinger 50 og finder ud af der ikke er en mening med at spille, så flopper det som alle de andre mmo’s

  8. Det ser mere imponerende ud, ud fra traileren, end jeg havde regnet med.

    Dog kan jeg ikke gøre andet end at frygte at størstedelen af spillets quests kommer til at bestå af mere eller mindre generiske MMO quests. Noget af det jeg elsker aller mest ved TES er de ofte originale og skøre missioner.

    Som svar på nyhedens titel: Nej, for min skyld burde de fokusere på singleplayer, og evt. som der er nævnt tidligere måske muligheden for COOP med nogle få personer.

  9. Efter at have set videoen, er jeg gået fra ligegyldighed, til stor forventning.

    Det lyder som om de faktisk forsøger sig med nytænkning.

    Må vente og se.

  10. Jeg har ingen interesse i et ES MMO. I stedet skulle de lave et med 2-4 player coop hvis de endelig skal lege med multiplayer.

    Men efter min mening er det en fejlsatsning. Det er to forskellige målgrupper, og de der rent faktisk spiller MMO’er, de er enormt svære at overtale til at “skifte” til et andet spil.

    Jeg køber det helt sikkert ikke.

  11. Nej vi har ikke brug for det. Ville heller have de kørte serien som de hele tiden har gjort. Men når det så er sagt skal jeg da klart prøve det. For elsker TES. Og har spillet alle spil i serien. Det kunne godt gå hen og blive godt vis de får lavet det ordenligt

  12. Vildt nok at firmaer stadig tør gå halvhjertet ind i MMO branchen. Jeg gad vide hvor mange af dem der har tjent sig selv ind..

  13. Nu har jeg set hele videoen, og må sige at det var mere eller mindre som om det de beskrev var guildwars 2.
    Alt lige fra quest systemet, hvordan loot og bosses virker, samt pvp var direkte kopi af GW2 så vidt jeg kunne se. Intet nyskabende eller interessant overhovedet. Og jeg blev træt af GW2 efter få uger.

    Jeg elsker TES serien af spil, men jeg kommer helt sikkert ikke til at bruge penge på det her. De burde holde sig til at lave SP eller måske åbne det for MP maks.

    En del af charmen med TES serien er jo netop at du kan spille det når du gider, og fordybe dig i den egen lille verden. Jeg har aldrig spillet skyrim eller oblivion og tænkt ‘Hmm, gid der var flere players her’.

  14. Lige mht. “har vi brug for”-spørgsmålet:
    Hvornår har vi nogensinde haft brug for et spil udelukkende til underholdning?

    Havde vi brug for World of Warcraft?
    Havde vi brug for Playstation-maskinen?

    Vi har vel brug for det i den udstrækning, at det holder folk beskæftiget og giver dem mulighed for at forsørge deres familie, så hvis folk ikke arbejdede på TESO, havde de ikke fået løn og kunne ikke forsørge deres familie.
    Så ja – vi har brug for Elder Scrolls online IMO.

  15. #26
    Det er da en sjov måde at stille det op på.
    Mon ikke de stadig havde haft deres jobs, selvom de måske havde udviklet ‘Skyrim 2’, istedet for? Hvilket ville være at foretrække frem for endnu et nyt MMO til et i forvejen mættet marked. Efter min mening ihvertfald.

  16. Denne artikel/indlæg er lidt mærkelig.

    Hvad menes der med “MMO-fiaskoer” ??

    Måske skulle #0 nævne nogle “MMO-fiaskoer” til at starte med, som vi kan forholde os til.

  17. #27:
    Bethesda arbejder allerede på den næste rigtige Elder Scrolls – det kunne TESO-holdet ikke bruges til. Det har taget Bethesda både Oblivion og Fallout 3 + NV at nå til den kvalitet, der gjorde Skyrim til (IMO) årets spil – at smide så mange folk ekstra over på deres rigtige Elder Scrolls-udvikling er alt for mange folk.

    Uden TESO til at holde dem beskæftiget, skulle Bethesda have fundet et andet projekt, de dømte værd at bruge alle de penge på.
    Da de gik igang med TESO, var Burning Crusade lige udkommet, og MMORPG-genren var langt mere hot – hvorfor investeringen i TESO sikkert gav mening.
    Bethesda første projekter som udgivere var Brink og senere Rage. I 2007 var Bethesda stort set kun Oblivion og Fallout, så det er svært at se, hvad de skulle hyre alle de folk til, hvis det ikke var til et MMORPG.

    Personligt tror jeg ikke, at de havde ansat nær så mange folk til andet end et MMORPG.

  18. #29
    Ja ok det kan du have ret i. Men mon ikke de ville have haft arbejde alligevel?
    Jeg synes ihvertfald ikke man kan argumentere for at det er en god idé med et TES mmo, bare for at de ikke skal gå arbejdsløse.

    Jeg synes faktisk det er en rigtig dårlig idé, som jeg allerede sagde i #25.
    Markedet er mættet, og en franchise som TES har ikke brug for et failed MMO projekt, til at kaste lidt skygge over navnet. Det er bare min personlige mening.

    Jeg tror faktisk aldrig der har været et kæmpe marked for MMO’s. Wow var bare en ‘once in a lifetime’ ting, der ramte helt rigtigt ved release, på det helt rigtige tidpunkt. Og siden da har alle andre forsøgt at køre videre på Blizzards success. Der var selvfølgelig MMOs før WOW, men i væsentlig mindre skala, og jeg tror helt ærligt aldrig der kommer et ‘nyt WOW’. Ikke engang fra Blizzard selv.
    Jeg ville personligt ønske udviklerne ville putte mere tid i at forbedre single/multiplayer oplevelsen i deres spil, frem for at udgive halvdårlige konsol konverteringer osv. til PC.

  19. Gameplayets elementer indeholder også ting fra klassisk RPG. Han siger jo direkte, at man har mulighed for at lave en unik karakter, som består af perks og andre specialer.

    Og det her ser LANGT mere lovende ud, ift. SWTOR og GW2 dengang de blev annonceret. Men folk er naturligvis trætte af hype og talentløse udviklere.

    Har vi brug for et nyt MMO? Ja og det kan sagtens blive godt det her.

  20. #32
    “Han siger jo direkte, at man har mulighed for at lave en unik karakter, som består af perks og andre specialer.”

    Hvor mange udviklere har ikke sagt det om deres spil? At man kan sætte nogen talents eller perks som det hedder her, gør ikke din karakter unik.

    Hvis skyrim er nogen some helst indikator for hvordan deres perk system bliver, så er jeg ikke imponeret. Spillet er rigtig godt, men en del af deres perks samt DLC er ikke specielt spændende. Der er rent faktisk mods fra steam workshop der gør feks. vampyr og vareulve perks mange gange mere spændende end dem man får default.
    Det er så en helt anden ting. At udviklere bliver mere og mere grove vedr. hvad de vil være bekendt at udgive som DLC for penge, frem for gratis med patches. Dawnguard feks, ligne noget der er lavet af players.

  21. #4 Kunne ikke være mere enig. Jeg har aldrig forstået, hvorfor nogle mennesker absolut insiterer på at nogle spil skal have multiplayer eller laves til MMO’er.

    Særligt spil som The Elder Scrolls serien, der er sådan et omfattende singleplayer spil. Man skal altid på en eller anden måde gå på kompromis så snart der er mere end én spiller på samme server/bane/whatever.

    Har ikke selv tænkt mig at prøve det, når det engang udkommer.

  22. Ved ikke om vi har BRUG for det, vi har jo egentlig kun brug for at spise, drikke, sove.. osv… Men har nu savnet et rigtig godt mmo med dejligt community, som EQ og DAoC havde… Håber skyrim levere, WoW var ok i starten, men syntes hurtigt det blev for nemt og ja.. bare ikk min stil mere.

    Og med Mega servers og DAoC styled pvp. Tror jeg godt det kan betale sig at prøve. Glæder mig! Er dog i tvivl over kamp systemet, syntes aldrig det der conan/tera/skyrim system virker til mmos…

  23. #34:
    Det er multiplayer, der er den nemme måde at forsøge at få folk til at beholde deres spil, så man senere kan forsøge at sælge DLC til dem.
    EA har f.eks. været hyppige til at klistre multiplayer ovenpå f.eks. Dead Space 2 og Mass Effect 3. Der er få ting værre for en udgiver, end når folk sælger deres brugte spil til Gamestop, som sælger det igen uden profit til udgiveren.
    Online Pass-nøgler (også til offline), multiplayer, DLC – det er alt sammen redskaber til at fastholde den originale køber.

    #31:
    TESO blev næppe heller sat i gang for at give folk jobs – Bethesda har snarere fundet investeringen velbegrundet dengang – hvilket de måske fortryder bittert efter især reaktionen på TESO til årets E3-messe, der var mildt sagt uimponerende.
    Spilbranchen er projektbaseret. Kig på Bethesdas porteføjle tilbage i 2007. Den hed basalt set et enkelt SP-rollespil ad gangen. Uden TESO kan jeg personligt ikke få øje på, hvad TESO-holdet ellers skulle have lavet. Jeg ser stadig TESO som nødvendigt, da det forsørger en masse passionerede spilskabere, men jeg glæder mig ikke til at læse, hvordan store dele af holdet er blevet afskediget et halvt års tid efter TESO udkommer og er ved at gå fra P2P til F2P.

  24. Kunne egenligt være meget federe hvis de lavede et spil som skyrim igen, men hvor du har mulighed for at åbne spillet.

    Det vil siger at man måske kunne møde andre spillere i deres eventyr i dit eget,

    måske 50 eller noget i hele verdenen.

    Sådan man kunne møde andre, men at det stadig først og fremmest er single player og ens egen historie.

    De skulle bruge tid og arbejde derpå.

    Istedet for at der åbenbart kun findes Singleplayer eller MMO, der burde godt kunne findes noget i mellem.