Nu hvor Microsoft & Bungies Halo: Reach er landet godt og sikkert, bør Microsoft have et særdeles stort smil på læberne. Spillet er nu den bedst sælgende eksklusive titel til dato og er stormet ind på førstepladsen på den britiske top 40 liste over de mest sælgende spil. Der er solgt over 300.000 spil i Storbritanien alene og salget af Microsofts konsol har også fået sig et godt skub bagi. Ifølge Gfk-ChartTrack (er nede lige pt.), er der solgt dobbelt så mange Xbox 360-konsoller i ugen efter Reach-lanceringen i forhold til ugen før. Microsofts Phil Spencer har dog heller ikke været sen til at reagere, og udtaler overfor IGN, at han i fremtiden gerne ser mere end ét Halo-spil om året. Det bliver så ikke lige med Bungies hjælp, som nu er kommet under vingerne hos Activision.