Billboard har lige siden 1991 haft deres ugentlige Top 200-liste, hvor de bedst sælgende albums kæmpede om at komme til tops. Soundtracks har sjældent noget at gøre på den liste, endnu mindre når det kommer til soundtracks fra spil. Men Halo 4 soundtracket har brudt trenden. Det skød nemlig direkte ind på som nummer 50. Det er den bedste debut nogensinde for et spilsoundtrack. Den tidligere rekord blev holdt af Guitar Hero III: Legends of Rock – Companion Pack, der debuterede som nummer 107. Halo 4 soundtracket er dog ikke det bedste sælgende endnu, den rekord holdes stadigvæk af Halo 2. Og der er langt til førstepladsen på Billboard 200. Den holdes lige nu af Taylor Swifts “Red”, der formåede at sælge 1.2 millioner på blot en enkelt uge. Imponerende (og meget, meget skræmmende, red.). Halo 4 er ude den 6. november, og anmelderne kan ikke få deres hænder ned i den store begejstring over spillet.