I en ny opdatering har Half-Life: Alyx – virtual reality-spillet som er seneste kapitel i Half-Life-serien – fået én af de features, som Valve ikke nåede at få med pga. coronapandemien: et kommentarspor. Lige over nyheden her kan du se en video, der introducerer kommentarsporet.

Der er indspillet over tre timers kommentarer fra teamet bag Half-Life: Alyx. Slår du kommentarsporet til, vil der hele 147 steder i spillet hænge et headset, du kan tage på for at høre mere om det sted, du befinder dig.

Valve understreger, at kommentarsporet indeholder spoilere til spillet, så hvis du ikke allerede har gennemført Half-Life: Alyx, er du hermed advaret.

1 kommentar

  1. Jeg nåede lige 2 timer i går aftes med dem på og de er virkelig fede – jeg ser i hvertfald frem til at få hørt alle 147