Nintendo har godt fat i familierne og de unge spillere, også med den nye Wii U. Men Nintendo har vist også tænkt sig at indfange de voksne spillere. Det gøres som bekendt bedst med sex og vold. Sidstnævnte er der masser af i lanceringstraileren til Wii U-udgaven af Ninja Gaiden 3: Razor’s Edge. Her ser vi den nye lemmeafrivning i aktion, når Ruy danser igennem fjenderne i en dødelig blodrus. Wii U-udgaven ser bestemt ud til at være den bedste version af spillet, og du kan få fingre i lemmedaskeren den 11. januar.

1 kommentar