ArenaNet gør tingene med stil. Hvor man normalt er vant til lukkede betatests for de få, ser de helt anderledes på tingene. Den 24. marts vil samtlige Guild Wars-spillere få mulighed for at deltage i deres Guild Wars Factions Preview Event. Spillere som får adgang kan desuden invitere tre venner med via et in-game interface, som vil blive brugt til lejligheden. her følger et uddrag af den danske pressemeddelelse samt et billede fra den kommende pre-order kampagne.
Torsdag den 9. februar 2006 – ArenaNet® og NCsoft® Europe har i dag annonceret deres planer for et smugkig på Guild Wars Factions™, den længe ventede opfølgning på 2005s anmelderroste Guild Wars, ved en helt enestående event. Den 24. marts 2006 inviteres Guild Wars spillere fra hele verden til at deltage i Guild Wars Factions Preview Event, – en eksklusiv og enestående mulighed, som aldrig før er blevet tilbudt spillere.
Alle nuværende Guild Wars spillere kan deltage i eventen, og får samtidig mulighed for at invitere op til tre af deres venner med via et in-game invitations-interface. Det vil også være muligt at få adgang til betaen via den europæiske Guild Wars Factions online pre-order, om hvilken nærmere info følger snarest.
En betatest af denne størrelsesorden har aldrig før været udbudt, og bliver en helt unik event for både Guild Wars fans og for ArenaNet teamet. Med nuværende Guild Wars spillere, deres inviterede venner samt spillere med pre-order koder, forbereder ArenaNet kapaciteten i alle deres datacentre på at skulle håndtere et rekordstort antal nye spillere.


























