I en tid med stadigt voksende pladskrav til spil ( 1 & 2), så kan det undre, at udviklerne ikke er en lille smule forudseende i konsollens udviklingsfase. Det ville dog selvfølgelig fjerne incitamentet for at skulle købe ekstra tilbehør til sine maskiner, men den følgende historie presser citronen en tand for meget i undertegnedes optik. Guerilla Games vil gerne opdatere deres Killzone Mercenary på PlayStation Vita, men denne opdatering fylder 1GB og kræver 2GB for at kunne installere. Derudover fjerner den først den forrige opdatering efter den nye installation, hvilket samlet set gør opdateringen af spillet yderst pladskrævende. PS Vita kommer kun med 1GB intern hukommselse, men man kan jo sagtens udvide med Sony’s egenudviklede kortstandard, som er væsentligt dyrere end de etablerede hukommelseskort. Med to forestående konsollanceringer i vente kan man kun frygte, at 500GB ikke er nok set over tid. Hvad mener rusherne om moderne spils pladskrav og konsollernes modsvar hertil?


























Havde faktisk oprindeligt håbet på at harddisken på de nye konsoller, ville nå et godt stykke over 1TB, men et minimum på 500GB kan forhåbentlig gøre det.
Men mon ikke vi ser større harddiske i senere inkarneringer af både PS4 og XB1!
#1 Det lækre ved PS4, som også var tilfældet på PS3, er jo at du bare selv kan smide en anden harddisk i. Det tillader MS ikke på hverken X360 eller X1.
En 2TB 2.5″ HDD koster omkring 1100 kroner, og jeg regner stærkt med at lave den udskiftning på min PS4 så snart jeg får den.
#2 på Xbox sætter man bare et ekstern usb-drev til, og så har man ekstra plads.
og en 2tb ekstern med USB3.0 koster ca. 600,-
Dog understøtter X1 ikke spil installeringer på ekstern ved launch, men det er en planlagt feature som kommer senere.
#3 …. hvilket man også kan gøre på PS4.