Med Peter Jacksons næste store Lord of the Rings-eventyr i horisonten, kan vi så småt begynde at mærke lysten til at besøge Middle Earth vokse på ny. Det kommende konsoleksklusive MOBA-spil Guardians of Middle Earth bliver udgivet via PlayStation Network den 4. december til en pris på £11.99. Spillet rammer også Xbox LIVE Marketplace, hvor det kommer til at koste dig 1200 MS Point. Her er der dog ingen fast dato endnu. Vil du have en kasse og en disc fra butikken, skal du vente indtil den 7. december på Playstation 3-udgaven, der vil koste dig £24.99, altså over dobbelt så meget som den digitale udgave. Xbox 360-udgaven har ingen fast dato endnu. Guardians of Middel Earth får løbende DLC. Derfor kan du som sædvanlig investere i et season pass, eller blot vente og købe indholdet som det kommer. Den 12. december sker der forresten noget stort for alle med hang til små folk med store, behårede fødder. Ses vi i biffen?

1 kommentar