Dagens nyhed fra den anden side af den engelske kanal kommer ikke som den allerstørste overraskelse. Rockstar Games’ Grand Theft Auto V (GTA V) er nu alle tiders største spiludgivelse i Storbritannien. Med ankomsten af “nextgen-udgaverne” af spillet her i sidste uge, har GTA V nu overgået Call of Duty: Black Ops som det bedst sælgende spil nogensinde. PlayStation 4 og Xbox One-udgaven af GTA V har endda formået at holde både Far Cry 4 (2) og Dragon Age: Inquisition (5) på mandagens netop offentliggjorte top 40 liste over sidste uges bedst sælgende spil. Sidste uges nummer ét, Call of Duty: Advanced Warfare må pænt nøjes med tredjepladsen i denne uge. Mon ikke vi snart får smidt nogle rigtig store salgstal i hovedet fra Take-Two Interactive meget snart.