I starten af juli måned, blev vi lidt svedne i trussen, da vi så reklamevideoen fra Gamescom 2012. Den indeholdt nemlig et glimt af Grand Theft Auto V. Derfor troede vi selvfølgelig, at der var en chance for at se mere til spillet på Gamescom-messen. Men det viser sig nu, at GTA V kun var med for at skabe opmærksomhed, og ikke fordi Take Two og Rockstar kommer med GTA V på messen. Arrangørerne har netop meldt ud til CVG, at der ikke er planlagt noget GTA V-indhold til Gamescom. ØV! Rockstar holder deres kort notorisk tæt på kroppen, ganske som de plejer. Vi har kun set en enkelt trailer og så to skallede billeder fra GTA V. Det er ikke meget. Men det er vi jo vant til. Troede vi, at GTA V udkom i 2012, var det helt sikkert blevet en del af – og vundet – afstemningen om, hvilket spil Rusherne glæder sig mest til i år. Men afgiv din stemme alligevel.

Rockstar Games is not scheduled and has never been scheduled to exhibit at Gamescom 2012. We apologise for any confusion this may have caused. Franko Fischer, communications manager ved Gamescom.