Er du sart når det gælder bramfrit sprogbrug, bør du nok ikke se denne seneste Bulletstorm trailer fra Electronic Arts (EA) & People Can Fly. Kan du derimod klare mosten, understreger filmen endnu en gang det helt tydeligt udbredte “gung-ho” attitude, som den polsk-baserede spiludvikler har demonstreret flere gange. Især deres chef, Adrian Chmielarz, er altid stort underholdende med sin meget ligefremme fremtoning og skuffer sjældent ved pressebriefinger. Vi har gentagende gange givet udtryk for vores store forventninger til Bulletstorm og dagens trailer gør kun ventetiden længere. Du kan se flere trailers her på Daily Rush og også lige checke vores galleri ud, mens vi alle venter på den 22. februar (EU udgivelse), hvor Bulletstorm udkommer til PC, PS3 og Xbox 360.

6 KOMMENTARER

  1. Dejligt med lidt virkelighedsnært sprogbrug… var det mig, som rendte rundt med et gevær og kuglerne flyvende om hovedet, vel vidende at jeg når som helst kan ende i helvede, så ville jeg også bande af helvedes til… Motha F*cka!

  2. Fantastisk, virker som en god gedigen gang hjernelam underholdning og det skal der, efter min mening, sq også være plads til en gang i mellem. Ser frem til det