Massive Entertainment har fået godkendt deres release candidate af Ground Control. Spillet er således på vej i trykken og vil være ude i uge 23.
Til de personer, der havde tålmodighed til at downloade den over 100MB tunge Ground Control demo, og således har prøvet spillet, har vi glædelige nyheder: Ground Control er færdigt, godkendt og sendt i trykken!


Nyheden kom i dag fra Massive Entertainments præsident og CEO, der sendte den korte besked: “We’re gold” ud til diverse websites. Ifølge spillets danske distributør IQ Media, kan vi forvente spillet på de danske butikshylder i løbet af uge 23 (og til Jer, der ikke lige er skolelærerer, betyder det mellem den 5. og 11. juni).