Har du spillet rollespil, og i særdeleshed (A)D&D, så vil navnet Greyhawk med stor sandsynlighed virke bekendt. Troika Games er for øjeblikket ved at “konvertere” det klassiske modul til en Pc-version (med 3rd edition AD&D regler, red.), som vil blive udgivet af Infogrames i tredje kvaetal af indeværende år. Gamespy ser i dag nærmere på spillet i form af et preview, der indeholder en næsten fuldendt gameplay-beskrivelse af Troikas Tim Cain. Det er tydeligt at vi har at gøre med spiludviklere som brænder for gode rollespil.

























