Det er stadig pjat og pjank der sætter dagsordenen I Plant vs. Zombies: Garden Warfare 2, men der er dog ikke sparet på noget i forhold til de tilføjelser spillet netop har fået annonceret. Ved Electronic Arts’ GamesCom-præsentation, fik vi indblik i nogle af de nye figurer som spillet vil byde på, samt Mass Effect-spoofen, Grass Effect, der giver et futuristisk touch til PvZ-formlen. Der er desuden blevet lyttet til fans af spillet, og der vil nu også blive tilføjet solo play, til dem er ikke ønsker at kaste sig over krigsførsel i blomsterbedet med vennerne. En trailer fulgte med dagens præsentation, og den finder du inde i nyheden.

1 kommentar