Det er nærmest uudholdeligt at vente på nyheder, billeder og videoer fra Rockstars næste store Grand Theft Auto-eventyr. Måske kan du bruge lidt tid på San Andreas, der lige nu er på vej imod Playstation Network som en PS2 Classic. Prisen er ikke annonceret endnu, men følger San Andreas Grand Theft Auto III, bliver prisen $9.99. San Andreas er det hidtil mest omfattende spil i serien, så mon ikke, at de nok skal finde underholdning indtil foråret 2013, hvor vi efter sigende skulle få fingrene i Grand Theft Auto V.