Den bedste nostalgiske legeplads på nettet har længe været GOG.com, der leverer spil af ældre årgang tilpasset moderne styresystemer. GOG.com er også kendt for at give alle spillere samme pris, og ikke lave den irriterende $=€, som vi ser på Steam. Dertil kommer det, at DRM ikke findes i nogle af titlerne på GOG.com. Men nu sker der store ændringer. Fire sjove små reklamefilm skal fungere som appetitvækker til den annoncering, der skulle komme senere i dag. De fire film bekræfter sådan set bare, hvad GOG.com altid har været. Men Gamespot har snakket med folkene bag GOG.com, og de har afsløret, hvad der kommer til at ske. For det første vil GOG.com begynde at have indie-titler, hvor de starter ud med Trine 2 og The Whispered World efterfulgt af spil som Machinarium, Darwinia og Spacechem. En lidt større nyhed er, at de nu også vil begynde at have store AAA-titler fra andre udgivere. Alt sammen til den samme verdensomspændende pris og altid uden DRM. Faktisk er GOG.com så opsatte på at levere den præcis samme vare over hele verden, at de har sagt nej til flere titler, hvor noget af indholdet er censureret i visse lande. Kan et spil ikke lanceres til alle i hele verden uden DRM, så kommer det aldrig på GOG.com, lyder det i interviewet. Det skal dog siges, at de nye store titler måske vil være et til tre år “forsinkede” på GOG.com grundet stramme aftaler omkring DRM. Vi glæder os umådelig meget til at se den nye side.

6 KOMMENTARER

  1. Elsker fandeme GOG!
    Har købt flere ældre titler ved dem og med denne nyhed, så er det bestemt ikke noget jeg vil stoppe med