Det internationale prisuddelingsshow, The Game Awards, har netop afsløret de nominerede til årets kategorier, og ikke overraskende er der to spil, som ligger meget lunt i svinget til at hive en hæderlig mængde priser hjem.

Der er naturligvis tale om God of War og Red Dead Redemption 2, som hver kan prale af intet mindre en otte nomineringer hver. Lige i hælene på de to giganter, ligger Marvel’s Spider-Man med syv nomineringer, og Assassin’s Creed Odyssey er også med i legen med fire nomineringer.

Der er også lidt dansk blod i listen af nomineringer, da det danske CS:GO-esporthold, Astralis, har modtaget en nominering som årets esporthold. Ligeledes er holdets træner, Danny “zonic” Sørensen nomineret som årets esportcoach.

Showet løber af stablen fredag d. 7. december kl. 2:30 (dansk tid), så du skal potentielt springe en julefrokost over (eller tage tidligt hjem), hvis du vil se showet. Ønsker du at sætte dit præg på, hvilke spil og spillere der skal løbe med hæderen, så kan du afgive din stemme inde på showets egen webside.

 

9 KOMMENTARER

  1. GoW har den bedre historie (efter min mening), men RDR2 har langt det bedste og mest holdbare gameplay. Og GoW’s gameplay er altså stærkt, så det siger ikke så lidt!

  2. 4#- Prøver nok lykken igen med en pc version, hvis den kommer

    Med 4K 60 fps kunne det jo være at det automatisk bliver sjovere..

  3. #5:
    What?! Du skriver det er kedeligt. Der skal ikke meget til at underholde dig hvis du mener at spillet bliver mere spændende i 4K og 60fps.

  4. #4 Nej, han er ikke Jeg var selv mega hyped på RDR2, men jeg synes det var så laaaaangsomt og kedelig. Jeg tvang mig igennem de første 8 timer, men så kunne jeg altså ikke mere og det har ligget på hylden siden.

  5. #7 Tror det i høj grad har noget at gøre med “attention span” og indlevelsesevne. RDR2 er langsomt, men det var 1’eren også. Det RDR kan byde på er en open world som virkelig indfanger folks forventning til det gamle western. Og så kan rockstar vare noget med historie og karakterer som få andre spil kan. Men hvis man forventer tjubang action hele vejen igennem, så skuffer RDR fælt.

  6. Ja, hvis man forventer action hele tiden, så forstår jeg godt man kan synes det er kedeligt. Men stemningen, verden og historien er jo fuldstændig vanvittigt genial. Bare det at gå på jagt rundt i naturen er det hele værd for mig. Synes det er så fucking fedt. Når det så er sagt, så begynder historien jo egentlig først i slutningen af chapter 3. Men så går det altså også stærkt. Og specielt de sidste to chapters går det helt amok. RDR2 er helt klart et af de bedste spil jeg nogensinde har spillet. Og jeg kan egentlig godt lide den meget lange og stille opbygning, som gør det hele meget specielt til sidst. Og at Arthur går fra at være jævnt kedelig og ligegyldig til at være en virkelig interessant karakter man bare holder af.