Director for God of War, Cory Barlog, har netop uploadet en video han filmede af sig selv, den dag anmeldelserne for hans fem år lange arbejde blev offentliggjort. I videoen viser han sin umiddelbare og meget rørende reaktion, på at se en score på 93/100 på Metacritic, som endda ændrede sig til 94/100 mens kan kiggede.

I beskrivelsen til videoen fortæller Barlog, at han var i tvivl om videoen overhovedet skulle ligge til frit skue for alle. Han besluttede dog at det skulle være en lektie til sin søn, som skulle lære at der ikke er noget i vejen med at græde foran andre.

Det er en rørende video, som bestemt er et kig værd – hvis du da ellers kan lægge spillet fra dig.

1 kommentar