Har du spøgt i alle afkroge med de toptunede fremtidsspøgelser fra Tom Clancy’s seneste shootereventyr, så er du måske interesseret i Khyber Strike-udvidelsen. Den er netop lanceret på både Xbox LIVE Marketplace og PlayStation Network for henholdsvis 800 MS Points og £7.99. Kyber Strike giver dig tre nye multiplayerbaner og en ny spiltype, en bane til Guerilla mode og ti levels mere til din karakter. Der er ikke noget nyt om en PC-udgivelse af Khyber Strike. Der er Ubisoft desværre helt stille. Vi har dog en lækker lille trailer til dig, hvor spøgelserne sparker røv, det bedste de har lært. Vi har selvfølgelig en anmeldelse af hovedspillet, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med det.