Der gik ikke mange øjeblikke, fra spiljournalisten Geoff Keighley annoncerede sit ambitiøse dokumentarprojekt om Valve, til den rent faktisk blev udgivet. Half-Life: Alyx – The Final Hours er ude nu på Steam, og der er ikke tale om en helt traditionel dokumentar.

I stedet er det en interaktiv oplevelse, hvor skriftlig dokumentation er krydret med puzzles, en 3D-tour af Valves studie, en “headcrab sound mixer” og mere til.

At dømme ud fra anmeldelserne på Steam, tager det fire til fem timer at komme igennem oplevelsen, og det er overvejende positive ord projektet får med sig.

Har du “oplevet” dokumentaren endnu, og hvad synes du i så fald om den?