Det er ikke nemt at banke et MMO på benene. Endnu sværere er det, at få det til at løbe rundt bagefter. Det må Funcom nu sande. De melder i dag ud til Polygon, at der kommer en fyringsrunde hos Funcom. Polygon spekulerer i, at det kommer til at ramme halvdelen af alle Funcom-ansatte, hvilket vil være noget af et slag for den norske MMO-udvikler. Funcom vil dog ikke kommentere på antallet, hvilket kunne indikere, at det netop bliver højt. Den 10. august meldte Funcom ud, at der ville komme fyringer for at spare penge. De ser nu ud til at ramme snarest. The Secret World blev ikke modtaget så positivt, som Funcom regnede med, og antallet af spillere har heller ikke ramt målet. Det får selvfølgelig økonomiske konsekvenser. Vi kommer med en opdatering, når der er mere nyt fra det norske.

As we announced in the stock notice that went out on August 10th, Funcom is in the process of reducing operational costs and this process includes temporary layoffs as well as other initiatives. As we are currently in the middle of this process we can not provide any further comment at the present time. Rest assured however that we have long-term plans for the company and that we remain fully committed to all of our games. – Funcom pressemedelelse.