Har du været forbi Christians moppedreng af en anmeldelse af Bloodborne, bør du ikke være i tvivl om, at det er et af de allerbedste spil til PlayStation 4 til dato. Spillets udvikler, japanske FromSoftware, har mere end leveret varen og det er vi ikke ene om at mene. Producer Masaaki Yamagiwa, kunne tidligere på ugen fortælle, at de har registeret et “sell-through” på over én million nu. Det dækker over hvor mange spil, som producent og distributør har leveret til butikkerne (også inkluderet online-salget). Spillet er pt. at finde på en sjetteplads på den britiske top 40 liste over de bedst sælgende spil (uge 15) og det er helt fortjent.

























