Var du vild med Medieval: Total War (hvilket de fleste danske gamere var), så er der mere af samme kvalitets-gaming på vej i efterfølgeren – Rome: Total War. Spillets udgiver, Activision, har i dag frigivet en lækker trailer, der for første gang viser spillet in-game i fuld bevægelse. Det er Creative Assembly, der – ganske som forgængeren – står for spillets udvikling. Vi har endnu ikke fået oplyst en udgivelsesdato, men du kan derimod hente den 22.7 mb. trailer lige her fra Daily Rush.

























