Det lader til at denne ellers anonyme onsdag kommer til at stå i bilspillenes tegn. Sega vil også lege med og har fremsendt både PS3 og Xbox 360 screenshots af deres kommende nyeste udgave af Sega Rally. Vi har ganske høje forventninger til netop denne titel og Sega må siges at have stor erfaring i netop denne genre. Vi har dog siden Sega Rally blev annonceret, stiftet bekendtskab med det seneste Colin McRae, som var en overraskende positiv oplevelse. Derved har Sega Rally fået bare en smule konkurrence. Sega Rally vil være på gaden i løbet af næste måned til PS3, X360, PSP & PC. Du finder dagens 25 billeder i vores Sega Rally galleri, som vi har oprettet i dag.

 Sega Rally
 Sega Rally