Om en måned skulle vi meget gerne jagte Cell-tropper og ceph-aliens rundt i ruinerne af New York og andre amerikanske storbyer. Crysis 3 lander nemlig den 22. februar til både Xbox 360, Playstation 3 og PC. Spillet ser vildere og vildere ud, hver gang i vi ser den. Tjek eventuelt den vanvittige Typhoon-gun ud, hvis du er i tvivl om, hvorvidt Crysis 3 er noget for dig. For at gøre ventetiden nemmere, har vi opdateret vores Crysis 3-galleri med de seneste billeder. Det skulle være nok til at få savlen til løbe i en lind strøm ned af din hage.