Hvis du vil skrige til omverdenen, at du glæder dig til Grand Theft Auto V, så har Rockstar gjort de fire seneste stykker artwork klar som cover til Facebook timeline. Du kan også bare høvle dem ned til dit eget private desktop, så du kan få lidt forventningsfråde i mundvigen, hver gang de starter din PC op. De fire billeder dækker over The Trunk, Frankling and Chop, Stop and Frisk og Vinewood. De er tilgængelig direkte fra kilden i masser af forskellige formater. Besøg Rockstar for at pifte din hverdag op med lidt GTA-godter. I går kunne vi berette, at investorerne glæder sig meget til udgivelsen af Grand Theft Auto V, som burde blive engang i foråret.

























